Bestil gratis tilbud og sammenlign priser på solceller
Udfyld formularen på et minut for at starte processen
Få op til 4 tilbud her Solceller - Få op til 4 gratis tilbud på solceller
Med 3 nemme trin
Med 3 nemme trin
Spar tid
Spar tid
Udfyld 1 formular, og modtag op til 4 tilbud fra udvalgte leverandører
Spar penge
Spar penge
Spar penge ved at sammenligne tilbud og vælg det bedste
Gratis og uforpligtende
Gratis og uforpligtende
Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser
Omtale og
anbefalinger
Dr
Tv2
Bolius (1)
Energitjenesten
A 100% A
Tekststørrelse
Sidst opdateret: 18 december 2020

Her er den nye klimalov

Dronningen underskrev den 25. juni 2014 en ny klimalov. Klimaloven skal skabe ramme for den danske klimapolitik og sikre, at vi i 2050 kan blive et lavemissionssamfund. Et lavemissionssamfund defineres ifølge Klima-, Energi, og Bygningsministeriet som et ressourceeffektivt samfund, der har en energiforsyning, der er baseret på vedvarende energi og en markant lavere udledning af drivhusgasser fra de øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling.

Det nye Klimaråd skal skabe de strategiske rammer

Klimaloven der blev vedtaget i folketinget den 11. juni 2014 skal sikre en ny strategisk ramme samt fremdrift i forhold til klima. Samtidig skal klimaloven sikre en klar plan for, hvilken retning den danske klimapolitik skal gå i. Et af hovedpunkterne i den nye klimalov er, at der skal nedsættes et såkaldt Klimaråd.

Klimarådet skal bestå af fagligtstærke eksperter inden for transport, energi, landbrug, bygninger, natur, økonomi og miljø. Det er meningen, at de mindst én gang om året skal give deres anbefalinger om klimaindsatsen til regeringen samt bidrage til den offentlige debat om klimaindsatsen i Danmark.

Ligesom i folketing så vil dette råd blive udvalgt for en 4-årig periode af gangen. Rådet vil bestå af en formand og 6 eksperter.

Læs også: Solcelleanlæg

Flere arbejdsopgaver til klima-, energi- og bygningsministeren

Udover at der bliver nedsat et klimaråd, så skal klima-, energi- og bygningsministeren årligt aflevere en klimapolitisk redegørelse til folketinget. Denne klimapolitiske redegørelse skal indeholde informationer med en status omkring, hvorvidt vi overholder de internationale klimaaftaler samt en opgørelse af udledningen af drivhusgasser.

Hvert femte år stilles der således også krav til, at den siddende klima-, energi-, og bygningsminister skal fremsætte nationale klimamålsætninger. Disse klimamålsætninger skal ifølge Klima-, energi- og bygningsministeriet have et 10 årigt perspektiv. Ambitionesniveauet for klimamålsætningernes skal således pege imod målet i 2050.

Denne lov blev som sagt vedtaget den 11. juni i folketinget. Flertallet der vedtog klimaloven bestod af medlemmer fra Radikale Venstre, Socialdemokratiet ,Enhedslisten , Socialistisk Folkeparti og Konservativt Folkeparti.